Receptionsforskningen har siden starten af 1980'erne udviklet sig til en 
 væsentlig tradition i dansk medieforskning. Med udgangspunkt i recepti-
 onsforskningens udviklingshistorie diskuterer artiklen metodologiske 
 problemstillinger i forbindelse med brug af dybdeinterviews. I fokus er 
 især disse undersøgelsers grad af validitet (sandhedsværdi), reliabilitet 
 (pålidelighed) og repræsentativitet. De tidlige receptionsundersøgelser 
 havde en høj grad af validitet, men en væsentligt lavere grad af reliabilitet 
 og repræsentativitet. Kim Schrøder viser, at den løsning som ofte bruges 
 på dette problem - nemlig triangulation - også rummer sine metodologiske 
 problemer. Som et bud på en fornyet receptionsforskning, efter at pioner-
 dagene er forbi, foreslås en ny forskningssyntese mellem kvalitative og 
 kvantitative analyser i form af store kvalitative interviewundersøgelser, 
 der bibeholder den høje grad af validitet, og samtidig øger både repræ-
 sentativiteten og reliabiliteten. 
 Artiklen er en lettere bearbejdet skriftlig version af Kim Schrøders tiltræ-
 delsestale som professor ved Institut for Kommunikation, Journalistik og 
 Datalogi, Roskilde Universitetscenter, den 25. oktober 1999.