Description:
Interessen for de kvalitative aspekter af radiolytningen er først vokset frem, efter at Danmarks Radio det seneste årti for alvor er blevet udfor- dret af de kommercielle lokalradioer – specielt er konkurrencen om de unge lyttere skærpet betydeligt. Radioens karakter af baggrundsmedie har skærpet medieforskernes interesse for mediets funktionsaspekter: hvor og i hvilke situationer i hverdagen spiller radioen en rolle, og hvor- dan bruger lytterne radioen? Artiklen beskriver baggrunden for udvik- lingen fra kvantitative lytterstatistikker til brugerorienterede, kvalitative undersøgelser i DR’s medieforskning og giver derefter en erfaringsop- samlende oversigt over de anvendte metodiske værktøjer og deres an- vendelse i forhold til programtyper, lyttergrupper og brugssituationer.