Dansk medieforsknings mest originale indsats ligger ikke på det teore-
 tiske plan, men i det empiriske og analytiske arbejde. Medieforskningen 
 har defineret sig ved sin genstand snarere end ved sine teorier og meto-
 der. Det er synspunktet i denne kritiske kommentar til SHF's fagseminar 
 og oplæggene fra Ib Bondebjerg og Peter Schepelern. Frands Mortensen 
 leverer hermed skitsen til en alternativ historie, der samtidig tilbyder en 
 status over forskningen inden for de enkelte medier.