| dc.description |
Kognitions- og neurovidenskaben har i de senere år gennemgået en overordentlig frugtbar udvikling, hvis resultater blandt andet kan bidrage til en ny forståelse af de mentale og sansemæssige proces- ser, hvorigennem mennesket perciperer og forstår visuel kommuni- kation. I denne artikel præsenterer Torben Kragh Grodal en række væsentlige indsigter fra denne forskning, og argumenterer for, at en kognitionsvidenskabelig tilgang til analysen af visuel kommunikation indebærer en række gevinster i forhold til den semiotiske tilgang, der har domineret den humanistiske forståelse af billeder og billedkommu- nikation. Der argumenteres for et brud med den anti-rationalisme og de radikalt kulturalistiske synspunkter, der ikke mindst har været dominerende i fransk teori i form af post-strukturalisme, psykosemi- otik, dekonstruktivisme m.m. Artiklen placerer dette brud i en teori- historisk ramme, der følger teoriudviklingen fra den russiske forma- lisme og Pragerskolen over strukturalismen og semiologien i 1960´ernes Frankrig og frem til vore dage. Som følge af en bestemt teoretisk konjunktur fik kognitionsteori og beslægtede teoridannelser ikke nogen indflydelse på humanistisk forskning i 1960´erne. Fra midten af 1980´erne kommer imidlertid en række forsøg på at bringe kognitionsforskningens indsigter ind i film- og medieforskningen. |
|