Kognitions- og neurovidenskaben har i de senere år gennemgået en
 overordentlig frugtbar udvikling, hvis resultater blandt andet kan 
 bidrage til en ny forståelse af de mentale og sansemæssige proces-
 ser, hvorigennem mennesket perciperer og forstår visuel kommuni-
 kation. I denne artikel præsenterer Torben Kragh Grodal en række 
 væsentlige indsigter fra denne forskning, og argumenterer for, at en
 kognitionsvidenskabelig tilgang til analysen af visuel kommunikation 
 indebærer en række gevinster i forhold til den semiotiske tilgang, der 
 har domineret den humanistiske forståelse af billeder og billedkommu-
 nikation. Der argumenteres for et brud med den anti-rationalisme og 
 de radikalt kulturalistiske synspunkter, der ikke mindst har været 
 dominerende i fransk teori i form af post-strukturalisme, psykosemi-
 otik, dekonstruktivisme m.m. Artiklen placerer dette brud i en teori-
 historisk ramme, der følger teoriudviklingen fra den russiske forma-
 lisme og Pragerskolen over strukturalismen og semiologien i 
 1960´ernes Frankrig og frem til vore dage. Som følge af en bestemt 
 teoretisk konjunktur fik kognitionsteori og beslægtede teoridannelser 
 ikke nogen indflydelse på humanistisk forskning i 1960´erne. Fra 
 midten af 1980´erne kommer imidlertid en række forsøg på at bringe 
 kognitionsforskningens indsigter ind i film- og medieforskningen.