Dansk medieforsknings historiske gæld til Jürgen Habermas's "Struk-
 turwandel der Öffentlichkeit" fra 1962 kan næppe overvurderes. Den 
 norkse oversættelse "Borgerlig Offentlighet" fra 1971 blev fast pensum 
 for flere generationer af mediestuderende, og trods en ofte dybdebo-
 rende kritik af bogen blev offentlighedsteorien dén sociologiske forståel-
 sesramme, som den kritiske medieforskning og -politik til stadighed tog 
 udgangspunkt i. Ved nyudgivelsen af bogen i 1990 skrev Habermas et 
 nyt forord, som vi her bringer den anden halvdel af. Habermas tegner 
 her et kritisk billede af bogens forudsætninger: Adornos kritiske teori, 
 datidens medieforskning og Habermas' begrænsede kendskab til de 
 nye massemedier. Han trækker endvidere en række forbindelseslinier 
 mellem offentlighedsteorien og hans senere større arbejder, især "The-
 orie des kommunikativen Handelns" fra 1981, og giver et diskurs-teo-
 retisk normativt grundlag for udøvelse af offentlighed. Under indtryk af 
 medieforskningens senere udvikling og de samfundsmæssige forand-
 ringer i 1970'erne og 1980'erne, specielt det civile samfunds øgede 
 betydning for udviklingen i både Vest- og Østeuropa, revurderer han 
 holdbarheden af sin gamle tese om en overordnet historisk overgang 
 fra et kulturræsonnerende til et kulturkonsumerende publikum. Over-
 sættelse ved John Mortensen.