I de senere år har man ofte diskuteret spørgsmålet om højkultur 
 over for lavkultur, eller finkultur over for populærkultur. Et ofte frem-
 ført synspunkt har været, at skellet mellem dem er under nedbryd-
 ning i det postmoderne samfund (se Ib Bondebjergs artikel i Medie-
 Kultur nr.9). En anden vinkel har været spørgsmålet om kvalitet: Er 
 det ikke mere muligt at skelne mellem godt og skidt, er alt blevet 
 lige-gyldigt i den pluralistiske kultur? (Se artiklerne af Kim Schrøder 
 i MedieKultur nr.7, og Jostein Gripsruds i nr 14.) 
 Den britiske rocksociolog Simon Frith argumenterer imod den opfat-
 telse at skellet mellem fin- og populærkultur er identisk med skellet 
 mellem borgerskabets "gode smag" over for arbejderklassens 
 "dårlige". Han plæderer i stedet for, at alle former for kulturpraksis 
 har deres "høje" og "lave" varianter, på tværs af traditionelle klas-
 seskel. Inden for eksempelvis både rockmusik og klassisk musik, 
 film og varieté, må man således ifølge Frith - imod den populistiske 
 værdinivellering - skelne mellem et mindre "feinschmeckende "kult-
 publikum" og en større skare af mere ligegyldige "forbrugere". 
 Artiklen er oversat fra engelsk af Kim Schrøder.