Diskussionen om rockmusikkens oprindelighed og ægthed har eksi-
 steret lige så længe som rocken selv. Både kritikere og fans forsøger 
 at trække fronter mellem "god rockmusik", der opfattes som udtryk-
 kende noget ægte og spontant og "dårlig rcokmusik", som lader sig 
 iscenesætte og omklamre af den kommercielle musikindustrie.
 I denne artikel diskuteres de autencitetsforestillinger, der gennem
 tiderne har præget vores vurdering af rockmusikken. Med rockkon-
 certen som udgangspunkt for en forståelse af det komplekse og mod-
 sætningsfyldte forhold mellem autenticitet, ægthed og iscenesættelse, 
 undersøger Lisbeth Ihlemann musikvideoen. Den er rockens ægteskab 
 med TV, og opfattes af nogle kritikere som det afgørende skridt væk fra 
 rødderne. Bl.a. fordi video-mediet via distancen til tilhører/tilskuer bryder 
 med den tilstedeværelse-her-og-nu, som er et centralt element i den 
 "ægte" rockmusik.
 Lisbeth Ihlemann argumenterer i artiklen dels for at rockens autentictets-
 begreb er dynamisk og flertydigt, og dels for at vores forståelse af det 
 autentiske hele tiden er i bevægelse - ganske som rockmusikkens 
 udtryksformer.