Description:
I takt med den stigende erkendelse af, at det ligger i selve TV-mediets "natur" at blande genrerne, vokser også nødvendigheden af en præ- cisere forståelse af, hvorfor og hvordan genreblandingen foregår. For at bidrage til denne afklaring bringer MedieKultur her Jørgen Stigels leksikonprægede artikel om TV´s blandingsgenrer. Artiklen skal ses som et supplement til den mere historisk anlagte artikel af Peter Harms Larsen om samme emne i dette nummer. At vi vitterlig befinder os i en afklaringsfase fremgår direkte af den omstændighed, at de to artikler ikke er helt enige om definitioner af den centrale terminologi, selv dér hvor de anser begreberne for at være "rimeligt veldefinerede"! Jørgen Stigels artikel, der kan anvendes direkte i undervisningen f.eks. på gymnasie-/HF-niveau, vil i udbygget form indgå i Gylden- dals Mediehåndbog (udkommet december 88).