Dansk medieforskning går i mange henseender sine egne veje. Det gør sig 
 også gældende i receptionsforskningen. Hvor forholdet mellem kvantitative 
 og kvalitative metoder står på dagsordenen i den internationale debat om 
 modtager forskningen, fokuseres der i den danske diskussion på forholdet 
 mellem den æstetiske analyse af teksten og empiriske studier af modtager-
 nes forståelser og oplevelser. Gennem personsammenfald glider de to 
 diskussioner imidlertid ind i hinanden.
 
 I denne artikel forsøger Jørgen Bang at rede trådene ud fra hinanden for 
 derefter at vurdere, hvilke muligheder der ligger for en dialog mellem de 
 forskellige forskningstraditioner.
 
 På den ene side argumenterer han for nødvendigheden i at forlade den 
 traditionelle humanistiske kulturopfattelse, hvor der opereres med et ab-
 solut skel mellem kunst og kulturindustri, til fordel for en antropologiske 
 kulturopfattelse, der fokuserer på mediernes funktion i forskellige 
 befolkningsgruppers livssammenhæng. På den anden side ønsker han at 
 fastholde den humanistiskeforståelse af, at medieteksten iscenesætter 
 intersubjektive forestillinger blandt de seere/lyttere/læsere, som lader sig 
 "fange ind" af den. På hvilke sociale, psykologiske og tekstuelle betingelser 
 selve tilegnelser sker, mener han imidlertidig fortsat er et uafklaret spørgs-
 mål, som kun en empirisk orienteret modtagerforskning kan finde svar på.