| dc.description |
Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand". |
|