الوصف:
Radioens rum er imaginære, altså noget lytteren forestiller sig ud fra det hørte. Artiklen har tre spørgsmål som omdrejningspunkt: Hvordan etableres rum i radioen, hvad er det særlige ved disse radiofonisk formidlede rum, og hvordan kan man begribe radioens rum teoretisk? Undervejs inddrages en række eksempler fra radiomontager – en genre der om nogen har udforsket mulighederne for at skabe radiofoniske rum. Artiklen skitserer afslutningsvist hvorledes man kan forankre beskrivelser af radioens rum teoretisk ved hjælp af Peirces tegnbegreb med de tre aspekter: indeks, ikon og symbol.