En stor del af tv’s sendeflade er ledsaget af underlægningsmusik, men den får kun ringe opmærksomhed fra både tv-seeren og medieforskningen. Den mest udbredte opfattelse begge steder er, at underlægningsmusikkens funktion er at skabe eller understøtte følelser og stemninger i den audiovisuelle kontekst. Men hvordan og hvorfor gør den det, og hører den hjemme i fakta-fremstillinger? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive belyst i denne artikel, der vil argumentere for, at musikken har en vigtig rolle at spille i dokumentarudsendelser både via dens evne til at kommunikere følelsesmæssige nuancer og som mulig katalysator for kritisk refleksion. Artiklen falder i tre dele: Først foretages nogle analytiske nedslag i dokumentarudsendelsen Næsten en dødsdom – en udsendelse, der i vid udstrækning tematiserer følelser. På baggrund heraf følger et afsnit, der præsenterer forskellige teoretiske problemstillinger i forbindelse med relationen mellem musik og følelser. I sidste afsnit fremføres nogle mere generelle overvejelser omkring musikkens rolle og funktion i tv-dokumentarens virkelighedsfremstillinger med inddragelse af eksempler fra udsendelserne Drengene fra Vollsmose og De pædofile danskere. Genstandsområdet for analyserne er således den seriøse danske tv-dokumentar, men mange af de teoretiske overvejelser vil gælde oplevelsen af underlægningsmusik i audiovisuelle medier generelt.