Lyden har ikke noget videnskabeligt hjem – i modsætning til f.eks. faste og levende billeder, der traditionelt er blevet studeret af henholdsvis kunsthistorien og filmvidenskaben. Denne artikel giver en oversigt over de mange, meget forskellige slags forskning om lyd. Formålet er at stimulere og kvalificere mere medieforskning om lyd. Hovedvægten ligger på lyd som kommunikation i og omkring medierne – som en kilde til mening og en ressource i social og kulturel handling, snarere end på lyd i et teknisk eller akustisk perspektiv (se f.eks. Plomp, 2002). Første del af artiklen gennemgår forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange til lydens tre grundformer – tale, musik og soundscapes eller lydmiljøer. Det midterste afsnit diskuterer den tidligere forsknings relevans for forskellige slags medier; artiklen skelner her mellem tre grader af medier. Og artiklens sidste del samler de tværfaglige indsigter i en dagsorden for (meget) mere medieforskning om lyd som kommunikation.